Der har altid været nære bånd mellem kirke, sogn og skole. Sognet var det område, som var tilknyttet den enkelte kirke, Præstegårdene fik matrikel nr. 1, da man begyndte at lave matrikelkort, og de omliggende gårde i sognet fik de følgende numre. I 1688 kom Christian d. 5.’s ”Den store Matrikel”, baseret på opmåling af al dyrket jord i by og på land, og dermed havde man et pålideligt system til registrering af jordernes ejere.
I starten af 1800-tallet fik sognene mere selvstændighed (og ansvar), og i 1855 kom de egentlige sogneråd, som styrede og betalte for skole, fattigvæsen, veje m.m.
Forholdet mellem kirke og skole var også stærkt. Præsten havde stor indflydelse på skolen, og han var født medlem af skolekommissionen indtil folkeskoleloven af 1958. På landet, hvor der ofte kun var en lærer, var læreren kirkesanger og kordegn.
Udviklingen var ikke til fordel for de små sogne, som man jo omdøbte til kommuner. Udgifterne var for store til de små samfund, og kommunerne er blevet større og større.
Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv dækker hele det gamle Holme sogn, som består af de 2 kirkesogne: Skåde med Frederikskirken og Holme med Holme Kirke og 3 ”bycentre”: Holme, Skåde og Højbjerg,
Sognet havde oprindeligt en kirke i Holme, men da der kom flere og flere indbyggere i Skåde og Højbjerg byggede man i 1910 et gravkapel med tilhørende kirkegård mellem Skåde og Holme på Bushøjvej. Dette kapel forfaldt i tidens løb, men blev moderniseret i 2010 og fungerer som kirke og mødelokale for både Holme og Skåde sogn.
Indbyggerantallet i Skåde og Højbjerg steg så meget, at ønsket om en kirke i området voksede, og i 1944 kunne man indvie Frederikskirken. I 1949 blev Skåde og Højbjerg et selvstændigt sogn under navnet Skåde Sogn.
