Quiz

I bygningen til højre for kirken boede degnen, som var tilknyttet kirken. Bygningen lå, hvor parkeringspladsen til kirken nu er. Efter Christian d. VI’s forordning af 23. januar 1739 om, at alle børn og unge skulle modtage undervisning, måtte degnen afgive en stue til skolebrug.

Holme fik dermed i 1742 den første rigtige skole, men underviserne var ofte dårlige skoleholdere (en ikke læreruddannet underviser) eller unge elever fra latinskolen i Århus. En del af lønnen var i naturalier, og desuden havde skoleholderen et stykke jord - en skolelod - på ca. 2 ha. oppe i nærheden af Tishøj, der hvor Elverdalsvej støder til Holmevej.

Arkivet har et utal af fotografier med personer - kendte som ukendte.

I denne quiz kan man teste sin viden om personer fra Højbjerg i 50- og 60-erne.

I "gamle dage" var brugen af øgenavne større end nu. Måske skyldtes det, at mange havde samme navne, så for at vide, hvem man talte om, var et øgenavn praktisk. Men det kunne også skyldes, at man ikke var så optaget af at være "politisk korrekt". Derfor kunne øgenavne ofte være lidt ondskabsfulde og henvise til en persons aparte udseende, handicap eller uheldig optræden.

Mange øgenavne relaterede til hvilket erhverv, man havde, eller hvor man boede. "Den tyk' smed", "Bette maler", "forpagteren" = præstegårdsforpagteren eller "Tromle-Peter" = føreren af tromlen til vejarbejde er eksempler herpå.

Krydset hedder i folkemunde ”Rio-krydset”. Her var der omkring år 1900 kun en gård, et gartneri og 3 små huse. Omkring 1910 kom de første huse på Nagelsvej, og i 30-erne blev det store røde hus med mange forretninger bygget af flere omgange, og andre bygninger skød op. Der var dog vejtræer og hyggelig landsbystemning, indtil Oddervej blev kraftigt udvidet.