Ved Udskiftningen i Holme i 1783 var der 17 gårde i byen inklusive Præstegården. To af gårdene hørte under henholdsvis Århus Domkirke og Vor Frue kirke i Århus. Det var Rundhøjgården og Holme Enggård, henholdsvis gård nr. 2 og 3 på udskiftningskortet (matr. nr. 15a-16a og 9a ved matrikuleringen i 1844). De øvrige gårde bortset fra præstegården hørte under Marselisborg gods. Gårdene under Marselisborg gods blev ved udskiftningen gjort ens i størrelse målt efter hartkorn.
Hver gård fik et jordtilliggende målt i hartkorn på 5 tønder og 5 skæppe. De to gårde under henholdsvis Domkirken og Vor Frue kirke var omtrent af samme størrelse som gårdene under Marselisborg, medens præstegården var ca. dobbelt så stor som de øvrige gårde. Opgjort i tønder land havde præstegården et jordareal på omkring 100 tønder land og de øvrige gårde havde typisk 50-60 tønder land.
Ved udskiftningen fik nogle få af husmændene i byen mulighed for at fæste en lille jordlod. Disse jordlodder lå nord for byen ved sognegrænsen til Århus.
De fleste af gårdene lå ved Byvejen (nuværende Holme Byvej), medens 4 gårde lå mod syd ved Kalkærvej og vejen til Slet (nuværende Axel Gruhnsvej). Den ene af godsets gårde i Holme var i mange år fæstet af birkeskriveren ved Marselisborg gods, Frederik Soetmann. De øvrige gårde var fæstet af gårdmændene i byen. Det gjaldt også de to gårde, som tilhørte kirkerne i Århus.
Omkring 10 år efter udskiftningen blev de to gårde, der tilhørte domkirken og Vor Frue kirke solgt til de to fæstere, Hans Poulsen (Domkirken) og Frands Nielsen (Vor Frue kirke). Skødet til Hans Poulsen er udstedt 10. august 1793. Det fremgår af et senere skøde. Tinglysningsdatoen kender vi ikke. Tidspunktet for Frands Nielsens køb af gården til selveje kender vi ikke. Men vi kan se, at han i 1793 solgte to parceller i Holme Bjerge fra gården. Da det ikke var muligt at sælge jord fra fæstegårde, må købet af gården være sket senest i 1793.
I 1806 besluttede Frands Nielsen at opdele sin gård i to nogenlunde lige store gårde, hver på ca. 2½ tønder hartkorn. Den ene gård blev solgt (matr. Nr. 15a) til Michel Jensen. Den anden gård beholdt han selv i nogle år, indtil den ca. 1815 blev overdraget til hans stedsøn, Niels Sørensen.
Gårdene under Marselisborg gods blev solgt til fæsterne i to omgange. Baron Güldencrone på Marselisborg fik i 1805 tilladelse af kongen til, at sælge sit fæstegods. Det førte til at størstedelen af godsets mange gårde i sognene i og omkring godset i de følgende år blev solgt til fæsterne. I Holme besluttede 10 af fæstegårdmændene at købe deres gård til selveje i årene fra 1807 til 1811 (matr. nr. 9-14, 17-19 samt 43 og 45), medens 4 af gårdmændene fortsatte som fæstere. Disse gårde (matr. Nr. 5-8) blev først købt af fæsterne i begyndelsen af 1840’erne.
Udlodder
Udover en hovedparcel fik gårdene i Holme ved udskiftningen i 1783 en eller flere udlodder i Holme Bjerge og på Holme mark. I den østlige del af Holme Bjerge fik de 14 gårde under Marselisborg gods hver to lodder på Fælleden, som området betegnes på udskiftningskortet. Det var lange jordstrimler, som ifølge kortet blev brugt vekselvis det halve til agerlod og det andet til fælles græsning.
På den vestlige del af arealerne i Holme Bjerge fik præstegården og de to gårde, som tilhørte kirkerne i Århus et par udlodder.
Udlodderne i Holme Bjerge blev solgt fra gårdene ret hurtigt efter, at gårdene var blevet selvejergårde. De udlodder, der havde tilhørt de to Århus kirker blev solgt allerede i begyndelsen af 1790’erne. Holme kirkes udlodder (matr. Nr. 2 og 3) blev solgt ved en offentlig auktion i 1799. De fleste af de udlodder, der havde tilhørt Marselisborgs gårde, blev solgt i årene efter overgangen til selveje omkring henholdsvis 1810 og 1840. Salget af udlodderne førte til, at der blev oprettet 15-20 smågårde og husmandsteder i Holme Bjerge.
Holme Mark
På Holme Mark fik 7 af gårdene i Holme ved udskiftningen hver en udlod, men her fik man en hel anden udvikling end i Holme Bjerge. Gårdene i Holme holdt fast i disse udlodder i mange år. Men fra midten af 1800 tallet begyndte pengestærke folk at købe disse jordlodder, hvilket betød, at langt hovedparten af disse lodder blev samlet i 3 store gårde: Saralyst, Kragelund og Lysenggård.
Videbog og Joningsbog
Arkivet har en kopi af Videbogen (Den originale er på landsarkivet i Viborg). Bogen indeholder regler for livet i landbyen og driften af gårdene. Den ligger i a-fond 113.
| Matrikelnr. Nr. ved udskiftningen Gårdnavn 1a 1 Præstegården 5a 14 Intet navn 6a 8 Intet navn 7a 7 Midterste Bakkegård, senere Bakkely 8a 19 Østligste Bakkegård 9a 3 Holme Enggård 10a 18 Holme Søndergård 11a 17 Kalkjær gård 12a 13 Holme Vestergård 13a 12 Holmegård 14a 6 Bakkegård senere Egely 15a 2 Rundhøjgård 16a 2 17a 9 Holme Østergård 18a 10 19a 11 Intet navn 20a intet nr. Saralystgård 43a 15 Enghavegård 45a 16 Holme Nygård | |
Gårdenes placering på et “nu-tidskort”
