Gårde og husmandssteder i Holme Sogn
I Holme sogn lå alle bøndergårdene oprindeligt inde i Holme by og Skåde by. Ved udskiftningen i 1783 var der inklusiv præstegården 17 gårde i Holme by. Alle gårdene lå vest og syd for kirken. I Skåde by var der 9 gårde, hvoraf de 7 lå ved Bygaden, den nuværende Skådevej, og de 2 andre ved det nuværende Jelshøjvænget. Ind imellem gårdene lå der i begge byer en halv snes huse.
Nogle få år efter udskiftningen blev Saralystgården opført nordøst for Holme by. Den var bygget som en såkaldt hovedgård under herregården Marselisborg. Forvalteren på Marselisborg, Mads Kierulff, blev forpagter af Saralystgården. Hans hustru havde været stuepige på herregården og hed Sara. Der har vi oprindelsen til navnet. En af gårdene i Holme blev i 1806 opdelt i to gårde, så der derefter var i alt 19 gårde i Holme inklusive Saralystgården.
I slutningen af 1700-tallet var de eneste bebyggelser udenfor landsbyerne Saralystgården, møllerne ved bækkene i Thor skov og et skovfogedhus, der efter en udbygning i begyndelsen af 1800 tallet blev til Hørhavegården.
Indtil udskiftningen i 1783 lå den enkelte gårds jorder meget spredt. Ved udskiftningen fik hver gård størstedelen af sin jord samlet et sted, således at markerne lå som stråler ud fra gårdene i landsbyen. Da der var dobbelt så mange gårde i Holme som i Skåde blev afstanden til de yderste marker noget længere i Holme, nemlig ca. 1½ km.
Ved udskiftningen i Holme blev arealerne længst væk fra byen fælles jord for gårdene i byen. Denne fællesjord lå i Holme Bjerge og på Holme Mark (området mellem nuværende Kridthøj og Oddervej). I Skåde fik gårdene hver et par udlodder på Skåde Mark (Skåde Bakker og området vest for Skåde Skov).
De allerfleste gårde og huse var fæstere under Marselisborg gods (tidligere Havreballegaard), der lå, hvor Marselisborg Gymnasium ligger i dag. Kun to gårde i Holme by hørte ikke under Marselisborg gods, men hørte under henholdsvis Århus Domkirke og Vor Frue Kirke i Århus.
I 1805 fik kammerherre og stiftamtmand baron Güldencrone på Marselisborg tilladelse af kongen til at udstykke baroniet og sælge fæstegårdene. De fleste af fæstegårdmændene i Holme benyttede muligheden for at købe deres gårde til selveje omkring 1810. Også de to gårde i Holme, som tilhørte domkirken og Vor Frue Kirke blev købt af fæstegårdmændene. Kun 4 af gårdene i Holme og alle gårdene i Skåde vedblev at være fæstegårde til 1840’erne, hvor de også blev købt til selveje. Saralystgården blev omkring år 1800 købt af Mads Kierulff, som havde den til sin død i 1834.
Husmandssteder og smågårde
Ved udskiftningen i 1783 fik nogle af husmændene i de to byer en lille jordlod. I Holme lå disse jordlodder ved den nordlige sognegrænse mod Viby sogn, og i Skåde fik 6 af husmændene hver en jordlod, der lå helt mod syd ved sognegrænsen mod Mårslet, omtrent der hvor Søsterhøjsenderen ligger i dag. Ca. et kvart århundrede senere blev der oprettet yderligere 6 husmandssteder i Skåde langs den nuværende skov fra Oddervej og op i Skåde Bakker på jorder, som indtil da blev benyttet som græsningsområde for godset.
Kort efter at gårdene var blevet frikøbt begyndte de at sælge jord fra. I Skåde var det især udlodder i Skåde bakker og sydøst for byen, der blev solgt. I Holme blev gårdenes fællesjord fordelt på gårdene og derefter solgt fra. Det betød, at der blev oprettet mange husmandssteder bl.a. i Skåde Bakker og i Holme Bjerge. En del af udlodderne på Holme mark blev midt i 1800-tallet samlet i 2 lidt større gårde, Kragelund og Lysenggaard. I samme periode blev Saralystgårdens arealer udvidet betydeligt ved opkøb af en række udlodder på Holme Mark.
De fleste af husmændene var nødt til at have arbejde ved siden af som daglejere ved landbruget, i skoven eller ved teglværkerne. På nogle af husmandsstederne blev der oprettet gartnerier. De første gartnerier opstod i første halvdel af 1800-tallet og i 1900 tallet blev der oprettet en del gartnerier både i Holme og Skåde. Gartnerierne nød godt af den tætte beliggenhed ved Århus.
Indtil midten af 1900-tallet var der stadig en del mennesker i området, der ernærede sig ved landbrug. Men i dag er al jorden blevet inddraget til boliger, institutioner eller virksomheder og der er ingen landbrug tilbage i sognet.